Bag Bevägelse står jeg, Kenneth Petersen. Jeg er uddannet fysioterapeut, kostvejleder og personlig træner. Jeg har over 15 års professionel erfaring i at hjælpe mennesker med problematikker så som smerter, skader, stress og depression.
Jeg arbejder altid med det hele menneske i centrum. Det betyder, jeg ser på sundhed som menneskelig trivsel både fysisk og mentalt. Jeg arbejder i dag som Synskonsulent i Haderslev Kommune. Sideløbende driver jeg konsulentvirksomheden Bevägelse, der laver foredrag, workshops samt individuelle forløb og konsultationer.
Min grundindstilling er, at det er fedt at være i live. Vi er i live, når vi kan mærke os selv. Når vi kan grine, græde, blive frustrerede, forundrede, begejstrede og bekymrede. Vi rummer det hele, og vi skal kunne trives i det hele. Det kan i perioder kræve en indsats at bevare en sund balance i livet og stå stærkt. Min mission er at hjælpe dig med det, når du har brug for det. Gennem træning, samtale, mentale øvelser og kropslig leg. Alt afhængig af, hvad dit behov er og hvordan vi bedst muligt motiverer netop dig.
Tag ikke fejl. Jeg er uddannet fysioterapeut og har en forkærlighed for funktionel neurologi. Jeg har specialiseret mig i den menneskelige hjerne, vores nervesystem og i hvordan vi interagerer med verden gennem vores sanseapparat. Det er hverken gætteri eller kætteri. Det er nyeste viden og velafprøvede værktøjer. Jeg præsenterer det bare på en måde, så du ikke mister interessen.